Kategorier

Sådan fungerer det

Sådan fungerer det!

Byd.nu er en netauktion, som udelukkende indeholder nye produkter og attraktive tjenester fra lokale butikker og virksomheder. Du kan finde alle varer på Byd.nu. Hvis du har lyst, kan du kigge nærmere på varerne i de deltagende butikker, inden du afgiver dit bud. Ved budgivning på auktionsvis kan du byde på varerne fra de deltagende butikker eller virksomheder. Her kan du byde på det du gerne vil have, til den pris du vil betale. Hvis du er heldig, er det dig, der afgiver det vindende bud.

Du har vundet budgivningen, hvis du har det førende bud, som er lig med eller er højere end mindsteprisen, når auktionen lukker. Som den vindende budgiver er du juridisk bundet med dit bud. Hvis dit bud vinder, skal du betale online på Byd.nu (eller i undtagelsestilfælde direkte til den respektive deltagende butik eller virksomhed.

Din vare skal være betalt indenfor 72 timer, efter at auktionen er slut. 
Når du har betalt, er købsbevis og kvittering på auktionswebsitet, titel Min side. 
Medbring købsbeviset til den butik eller virksomhed, som har deltaget med varen i auktionen. 
Giv dem købsbeviset og varen er din.

Budgivningen håndteres af en neutral budgivningssoftware, som accepterer og placerer bud for din regning samt overvåger, at budgivningsprocessen foregår korrekt. 
Eksisterende retningslinier, som beskrives i de generelle regler, styrer hele processen for budgivernes regning.

Du kan byde på varerne i auktionen ved at placere et maksimumsbud. Det vil sige det beløb, du maksimalt ønsker at betale for varen. Dit maksimumsbud er hemmeligt for alle andre. Budgivningssoftwaren på Byd.nu byder automatisk for dig, hver gang du bliver overbudt, op til dit maksimumsbud. Du kan på den måde få varen til en lavere pris end dit maksimumsbud, hvis ingen overbyder dig. Fordelen ved denne type budgivning er, at du ikke behøver at afgive bud efter bud, når du bliver overbudt. Du behøver således ikke følge budgivningen minut for minut.

Når auktionen lukker, kommer den person, der har afgivet det højeste bud, til at købe varen til en pris, som ligger maksimalt kr. 1.000 over det næsthøjeste bud. Dette gælder for varer med en butikspris på over kr. 50.000.
En oversigt over trinvise forhøjelser af bud følger nedenfor.

 

Hvorfor skal du være med i auktionen?

Byd.nu er en fantastisk mulighed for at købe de varer, som præsenteres på Byd.nu til meget fordelagtige priser, samtidig med at du forhåbentligt også synes, at budgivningen er både spændende og sjov. 
Hvis du er heldig, er det dig, der afgiver det vindende bud!

Øverst

Hvordan deltager jeg?

Budgivningen er nem:

  1. Afgør hvor meget du højest vil betale for den vare, som du vil byde på. Det er dit hemmelige maksimumsbud. Det behøver ikke nødvendigvis at være den pris, du betaler, hvis du er vinderen i budgivningen. (Du kan få varen til en lavere, men aldrig højere pris end dit maksimumsbud). Vælg dit maksimumsbud med omhu. Du kan ikke komme til at nedsætte eller fjerne dit afgivne maksimumsbud, og du er juridisk bundet til at betale op til dette beløb, hvis du bliver den vindende budgiver ved auktionens slutning.

  2. Du skal registrere dig og oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, inden du kan deltage i auktionen. Efter registreringen sendes en e-mail til den e-mailadresse, som du har oplyst. Du kan logge ind med din e-mailadresse samt det password, som du valgte ved registreringen. Alle registrerede budgivere tildeles også et unikt brugernavn (alias). Det er det navn, der viser sig, når du afgiver bud på Byd.nu.

  3. Når auktionen er startet, kan du søge eller bladre efter de varer, du vil byde på. Skriv dit hemmelige maksimumsbud pr. stk. og det ønskede antal af varen ind. Bemærk, at hvis du først har budt på flere eksemplarer af en vare, kan du ikke senere mindske antallet. På samme måde kan det hemmelige maksimumsbud heller ikke sænkes.

  4. Når auktionen lukker, vil du blive kontaktet pr. e-mail, om det er dig, der har afgivet det vindende bud på nogle af varerne.

 

Hvordan holder jeg orden på mine bud?

Byd.nu viser altid den aktuelle status for hver vare. Under rubrikken "Min side" er der en liste over alle de varer, som du har afgivet bud på samt status for disse. Her er der også en separat liste med de varer, som du har valgt at føje til på overvågningslisten. Hvis nogen overbyder dig på en vare, sendes en e-mail til dig. Du kan så forhøje dit hemmelige maksimumsbud for fortsat at have en chance for at vinde budgivningen.

 

Hvordan betaler og får jeg varerne?

Varen betales online på Byd.nu til Berlingske Media A/S.

Din vare skal være betalt inden for 72 timer, efter at auktionen er slut. Når du har betalt, er købsbevis og kvittering på auktionswebsitet, titel Min side. Udskriv købsbeviset og medbring dette til den deltagende butik/virksomhed, når du skal hente din vare. For nogle varers vedkommende, såsom biler og ejendomme, skal du betale direkte til den deltagende butik/virksomhed. Følg venligst betalingsinstruktionerne i den e-mail du modtager, når du er blevet den vindende budgiver på varen.

OBS ! Hvis varen ikke er betalt senest 72 timer efter auktionen, går din vare videre til næst højeste bydende og www.byd.nu har sin fulde ret til at sortliste budgiver (Budgiver vil ikke kunne deltage i fremtidige auktioner). 

Hvorfor et hemmeligt maksimumsbud?

Eftersom auktionen foregår over flere dage (i modsætning til en almindelig auktion), kan du ikke altid reagere omgående, når nogen afgiver et højere bud på samme vare. Af den grund anvendes et system, som kaldes automatisk budovervågning eller budgivning ved fuldmagt. Du vælger, hvor meget du maksimalt er villig til at betale for en vare, og dette er dit hemmelige maksimumsbud, som kun du og budgivningssoftwaren kender. Budgivningssoftwaren placerer det lavest mulige bud, der kræves, for at dit bud skal blive det førende, ifølge de trinvise forhøjelser af bud, der er anført i oversigten. Hvis en anden afgiver et bud på samme vare som du, og dennes hemmelige maksimumsbud er lavere end dit, forhøjer budgivningssoftwaren automatisk dit bud i de intervaller, som er anført i oversigten over trinvise forhøjelser af bud (se nedenfor), indtil du igen er den førende budgiver, eller dit hemmelige maksimumsbud er nået.

Dit bud vil aldrig komme til at overstige dit hemmelig maksimumsbud, såfremt du ikke angiver et nyt, højere hemmeligt maksimumsbud.. Et højere hemmeligt maksimumsbud påvirker ikke det bud, som er placeret for din regning medmindre din tidligere bud ikke er mellem to faser i trinvise forhøjelser af bud.

Ved at anvende et hemmeligt maksimumsbud slipper du for besværet med at afgive nye bud, hver gang en anden byder på varen, og du mindsker risikoen for, at nogen overbyder dig i sidste minut, inden auktionen lukker.

Øverst

Hvad er mindsteprisstatus?

Hver vare har en mindstepris. Denne pris er det laveste beløb, som varen bliver solgt for. Under budgivningens forløb vil hver vare komme til at vise en af følgende mindsteprisstatusser:

Mindsteprisen er ikke opnået:Eftersom det højeste bud ikke er nået op til mindsteprisen, vil varen ikke blive solgt, når auktionen lukker.

Mindsteprisen er opnået:Det højeste bud er lig med eller er højere end mindsteprisen, og varen vil blive solgt til den budgiver, der har afgivet det højeste bud, når auktionen lukker. Hvis dit hemmelige maksimumsbud er det, der først når op til eller overstiger mindsteprisen, placerer budgivningssoftwaren automatisk et bud, som svarer til mindsteprisen.

 

Oversigt over trinvise forhøjelser af bud

Følgende oversigt over trinvise forhøjelser af bud anvendes af den automatiske budovervågningssoftware på byd.nu:

Butikspris Trinvise forhøjelser
Kr.         0 - kr.  1 999,99 Kr.     25
Kr.   2 000 - kr.   4 999,99 Kr.     50
Kr.   5 000 - kr.   9 999,99 Kr.   100
Kr. 10 000 - kr. 49 999,99 Kr.   500
Kr. 50 000 - kr.  - Kr. 1.000

Den automatiske budovervågning gør, at du selv slipper for at holde øje med, hvordan buddene udvikler sig. Så længe niveauet er lavere end dit hemmelige maksimumsbud, vil du altid være den, der har det højeste bud. Hvis budgivningen overstiger dit hemmelige maksimumsbud, kan du placere et nyt hemmeligt maksimumsbud.

 

Eksempel på budgivningsforløbet

  1. Budgiver A beslutter sig for, at han/hun er villig til at betale op til kr. 18 000 for en vare, som er kr. 22 500 værd, og placerer derfor et hemmeligt maksimumsbud på kr. 18.000.

  2. Eftersom budgiver A´s bud var højere end mindsteprisen, vil budgivningssoftwaren placere et bud på kr. 11.250 for A´s regning, dvs. mindsteprisen. Budgiver A bliver den førende budgiver, og mindsteprisen erklæres for opnået.

  3. Budgiver B beslutter sig for, at han er villig til at betale op til kr. 15.000 for samme vare og placerer derfor et hemmeligt maksimumsbud på kr. 15.000.

  4. Eftersom A har et højere hemmeligt maksimumsbud end B, vil budgivningssoftwaren placere et andet bud på kr. 15.500 for A´s regning. Dette er det laveste beløb, der er nødvendigt, for at A skal forblive den førende budgiver (kr. 500 over det næsthøjeste hemmelige bud - kr. 15.000 fra B).

  5. Budgiver C beslutter sig for, at han/hun er villig til at betale op til kr. 19.500 for samme vare og sender et hemmeligt maksimumsbud på dette beløb. Eftersom C´s hemmelige maksimumsbud nu er det højeste, vil budgivningssoftwaren placere et bud på kr. 18.500 for C´s regning. (kr. 500 over det næsthøjeste hemmelige bud.) C bliver den nye førende budgiver.

  6. Auktionen slutter. Budgiver C bliver da den vindende budgiver og køber varen for kr. 18.500. Når som helst under budgivningens forløb, havde budgiver A og B kunnet forhøje deres hemmelige maksimumsbud for at forsøge at overbyde C. Samtidig kunne også nye budgivere have budt på varen og gjort auktionen endnu mere spændende.

Forlænget budtid 

På Byd.nu anvendes såkaldt forlænget budtid, hvilket betyder at alle varer, ikke slutter på samme tidspunkt. Hvis et bud lægges mindre end 3 minutter, før auktionen slutter, forlænges tiden for denne vare med 3 minutter.

 

Flere informationer

Læs venligst Spørgsmål og svar og Generelle regler for at få flere informationer om auktionswebsiten.

Øverst

Cookie- og privatlivspolitik